Plantar fasciitis (hælsmerter)
“Min fod gør så ondt! Jeg kan ikke tage ét skridt specielt ikke om morgenen”. Er det dig? Hælsmerter (eller plantar fasciitis) er et meget almindeligt problem, som rammer tusindvis af mennesker i Danmark. Fødderne bærer hele vægten af vores kroppe stort set alle år af vores liv og smertefulde fødder kan virkelig hæmme vores daglige aktiviteter.
Hvad er årsagen til hælsmerter?
Hælsmerter skyldes forskellige faktorer bl.a. vægtstigning, alder, overanstrengelse, skader, dårlige sko, at man står op meget på sit arbejde osv.
En stor bidragende årsag til plantar fasciitis er ”overpronation” – en tilstand som indebærer, at foden ruller indad eller at fodbuen kollapser under kropsvægten. Ved overpronation strækkes vævet under foden ud og led, muskler og nerver bliver overbelastet.
Plantar fascien er ledbåndet på undersiden af foden. Det går fra calcaneus (hælbenet) til lige bag tæerne. Den medicinske betegnelse for hælsmerter er plantar fasciitis og betyder betændelse i
plantar fascia.
Når du træder ned med overpronation, strækkes senerne, når foden ruller indad og kan forårsage betændelse og smerte, hvor senene er fæstnet til hælbenet. Det kan efterhånden udvikles til ”hælspore” (kroppen reagerer ved at danne en kalkbelægning på hælen for at aflaste og beskytte det smerteramte område).
Smerten opstår oftest på forreste den af hælens inderside og som regel er man meget øm ved overbelastning og tryk. De første skridt om morgenen plejer at være værst, eller hvis man har været inaktiv et stykke tid. Når man har rørt sig lidt, bliver stivheden og smerterne ofte bedre for sidenhen at blive værre igen ved længere tid belastning.
Det sker, at man rammes i begge hæle samtidig, med det hyppigste er, at kun en fod rammes.
Ved stilstand lægges ca 60 % af kropsvægten på hælene og smerten kan også sprede sig videre bagud under hælen eller frem i svangen.
Behandlinger
NSAID ved hælspore
Smertestillende medicin lindrer smerten, men fremskynder ikke heling. Man kan også prøve inflammationshæmmende medicin (NSAID), som lindrer smerte og dæmper inflammationen.
Kortison – Steroid injektioner
Kortison er en kraftig anti-inflammatorisk medicin og når den sprøjtes direkte ind i det berørte område, virker den næsten omgående. Husk dog at denne behandling ikke fjerner den grundlæggende årsag til inflammationen, og skal gentages hver anden måned. Vær ligeledes opmærksom på at disse injektioner er smertefulde og de fleste læger i dag først overvejer andre og mindre invasive behandlingsalternativer. Det er en risiko for seneruptur ved behandlingen.
Chokbølge/trykbølgebehandling
Trykbølger af en given frekvens og kraft bearbejder det angrebne område. Dette øger blodcirkulationen og tilførslen af næringsstoffer og stimulerer kroppens helbredende system. Behandlingen udføres med 5-7 dages mellemrum og kræver i alt ca. 3-5 behandlinger.
Kirurgi
Som en sidste udvej kan senevævet behandles med operation. I dette tilfælde lægger kirurgen et snit i leddet eller også foretages en frigørelse af plantar fascia. Hvis der er en hælspore, vil kirurgen fjerne den. Dette gøres først, når ingen anden behandling har virket og kun i sjældne tilfælde ved problemer som har varet under et år.
Hvad du kan selv kan gøre for at lindre smerten
Heldigvis kan du gøre meget selv, inden du søger behandling hos en speciallæge.
Hvile eller mindsket aktivitet
Kroppen kan hele sig selv og overvinde betændelse, forudsat at du lader den hvile. Undgå løb, idræt og lange gåture, at gå op og ned af bakker og at gå i længere tid ad gangen i mindst 6 uger. Undgå helt at gå barfodet på hårde fliser og gulve – specielt om morgenen.
Fod- og benøvelser
Mange mennesker har stramme og spændte lægmuskler og hælsener, hvilket kan besværliggøre et naturligt gangmønster og give overbelastning på plantar fascia. Fleksible muskler er meget vigtigt ved behandling og forebyggelse af de fleste fod- og benskader. Klik her for at se en oversigt over nogle hurtige strækøvelser for fødder og ben, som kan hjælpe dig.
Tape og kølebehandling
Man kan ved hjælp af tape aflaste plantar fascia. Tapeningen bør udføres flere uger i træk.
To eller tre gange om dagen kan du anvende en cool pack/ice pack eller en almindelig ispose direkte på hælen og køle den i 5 til 10 minutter. Dette hjælper med at dæmpe betændelsen og giver smertelindring.
Hvordan ortopædiske indlægssåler hjælper mod plantar fasciitis
FootActives indlægssåler er korrigerende fodindlæg. Det er ikke det samme som bløde, svampede fodsåler af gummi/silikone, gele-hælkopper osv. Gele- og silikonesåler kan give absorbering i hæle og fødder, men de giver ingen biomekanisk korrigering. Faktisk kan gelesåler gøre det modsatte og gøre et forkert gangmønster endnu mere ustabilt.
Ortopædiske indlægssåler fungerer ved at støtte svangen og rette op på ankler og underben, så man sætter foden korrekt ned ved gang.
De fleste menneskers fodbuer ser helt normale ud, når man sidder eller står, men når man belaster med sin kropsvægt, presses svangen ned og forårsager spændning i plantar senen, som kan føre til betændelse i fæstningen til hælbenet.
Indlægssålerne støtter svangen, hvilket mindsker spændinger og overbelastning i vævet, hvilket gør, at betændelsen kan aftage.
Ortopædteknik behøver ikke bestå af dyre, specialfremstillede produkter. I et omfattende ”Heel Pain” studie udført af “American Orthopaedic Foot and Ankle Society” opdagede man, at 95 % af patienterne oplevede betydende lindring fra deres smerter efter at have benyttet indlægssåler og gennemført daglige træningsøvelser.
FootActive er udviklet af australske fodspecialister. FootActives ortopædiske indlægssåler støtter svangen og mindsker spændingen på plantar fasciitis, som er årsagen til smerten. De er udformet med en støddæmpende hælstødpude, hvilket begrænser påvirkningen på den smerteramte hæl, mindsker yderligere skader og øger komforten.
For lindring af hælsmerter anbefaler vi FootActive Comfort/FootActive Nature Plus fuldlængde såler eller FootActive Casual/FootActive Nature (3/4-længde såler).