Severs sygdom
Fodsmerter er ikke udelukkende for voksne. Tit har sunde og aktive børn smerter i en eller begge hæle lige efter, de har dyrket idræt. Smerten er centeret omkring bagsiden af eller under hælen.
Severs sygdom – hælsmerter hos børn
Årsagen til hælsmerter hos børn er ofte en tilstand, som kaldes calcaneal apophysitis, der normalt rammer børn mellem 8-15 år. Hyppigst er det blandt idrætsudøvende børn på 10-12 år.
Hvad er årsagen til Severs sygdom?
Hælsmerter er meget almindeligt hos børn, der vokser. Hos børn er hælbenet (calcaneus) ikke fuldt udviklet før omkring 16 års alderen. Mens skelettet vokser, er denne del ikke helt stabil. Den del som ligger på bagsiden af hælen (apofysis), er blødere for at imødekomme væksten. Teorien er, at årsagen til Server sygdom er mekanisk overbelastning i hælen forårsaget af gentagne kompressionstyk og belastning på hælens knogle fra lægmuskler gennem akillessenen. Denne belastning på hælknoglen forekommer primært ved sport med masser af løb og spring.
Børn og unge som deltager i fodbold, løb, floorball, håndbold eller basket ball er særligt udsatte.
Idræt som udøves på hårdt underlag og iført sko med dårlig støddæmpning i sålen, bidrager til overbelastning.
Overpronation medvirker også til at øge belastningen på hælens vækstplade og er derfor en vigtig og meget hyppig årsag til hælsmerter hos børn.
Behandlingsalternativ
Alt afhængig af diagnosen og graden af smerter findes der flere behandlingsalternativer: Sandsynligvis forsvinder det af sig selv med alderen. Efter 16 års alderen, hvor væksten stabiliseres, ses ingen problemer.
- Hvile, mindre aktivitet: dit barn skal mindske eller afbryde de aktiviteter, som er årsag til smerten f.eks. sport og løb. Dette kan være svært, da børn kan være stædige, når det kommer til deres yndlingsinteresser.
- Vær omhyggelig med altid at bruge gode sko.
- Sørg for at dit barn laver strækøvelser inden træning. Dette mindsker belastningen på fascia og lindrer hælsmerterne for dit barn.
- Ortopædiske skoindlæg. FootActive Kids indlægssåler hjælper med at støtte barnets fod ordentligt og hjælper med at forhindre overpronation eller forkert gang ved at støtte barnets fod i den korrekte biomekaniske stilling.Til ældre børn er FootActice Comfort et godt alternativ. Idrætsudøvende børn kan også bruge FootActive Sports eller FootActive Football.
Tøv ikke med at bestille tid hos en fodspecialist hvis dit barns hæl- og fodsmerter fortsætter.